Aarhus bugten
Aarhus Bugten er mit daglige rovand. Det er her, jeg gennem årene har roet flest turer.
Bugten er fantastik til både dagsturer men er også en perfekt størrelse til en weekendtur. Afhængigt af hvor kystnært du padler, og hvor du vælger at krydse, er turen rundt omkring 45–55 km rundt.
I den nordlige del af Aarhus Bugten finder du Hestehave Skov og den tilhørende teltplads. Det er en primitiv teltplads med adgang til toiletter cirka 1 km op ad stien ved parkeringspladsen til Kalø Slotsruin. Starter man i Aarhus’ nordlige lystbådhavn er denne teltplads ca. havvejs rundt. Der er dog også shelter ved måde Kaløvig Bådelaug og Skødshoved Strand, så turen kan starte forskellige steder (se shelter appen)
Gåturen ud til slotsruinen er en skøn oplevelse, hvis du ankommer til pladsen i dagslys – men den er også perfekt som aftentur. Når mørket falder på, åbner himlen sig ofte med et flot stjernehav.
Husk at medbringe pandelampe. Stien til toiletterne er mørk og går delvist gennem skov, og flere steder kan den være meget våd og mudret. Det kan derfor være en god idé at tage lejersko med, som tåler vand.
Kalø Slotsruin
Kalø Slotsruin stammer fra begyndelsen af 1300-tallet og er en af Danmarks bedst bevarede middelalderruiner. Ruinen ligger på en lille halvø, som er forbundet til fastlandet via en brostensbelagt dæmning. Herfra er der en fantastisk udsigt over Aarhus Bugten og det omkringliggende landskab. I dag er området et populært udflugtsmål og et smukt sted at opleve solnedgang – og på klare aftener også stjernehimlen langt væk fra byens lys.
Billeder ovenfor kommer fra Nationalmuseets hjemmesiden: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/ruiner/kaloe-slot/
Tilføj Aarhus Ø og City som lidt ekstra
Området, som tidligere var industrihavn, er siden 2007 blevet forvandlet til et moderne bolig- og havnemiljø med markant arkitektur og liv langs kajerne.
Aarhus Ø er en kunstigt anlagt ø, som i dag huser omkring 6.000 beboere og Danmarks højeste boligbyggeri, Lighthouse, der med sine 142 meter præger byens skyline. Mellem bygningerne løber kanaler og havnebassiner, som giver unikke muligheder for at padle helt tæt på arkitekturen og opleve bydelen fra et anderledes perspektiv.
Tag på tur gennem Aarhus Ø og oplev den nye bydel fra vandsiden.
Ro ind gennem Aarhus by
Fra lystbådshavnen roer du gennem kanalen mod Dokk1 – byens moderne kultur- og mediehus, som åbnede i 2015 og i dag er et af Nordeuropas største biblioteker. Herfra kan du lave en kort overbæring og fortsætte direkte op ad Aarhus Å.
Når du padler op gennem åen, bevæger du dig ind i hjertet af byen. Du glider forbi caféer, restauranter og Magasin, mens bylivet udfolder sig langs bredden. Aarhus Å blev genåbnet i 2008 som en del af byens byfornyelse og har siden været et populært og stemningsfuldt område — både til fods og fra vandet.
Turen kan fortsættes langt længere, end mange tror. Det er nemlig muligt at padle hele vejen op til Brabrand Sø og rostadion, hvor byen gradvist afløses af grønnere omgivelser og mere rolige stræk.
Ved mølleparken kan man ved lavvande risikere at skulle bære kajakken over vejen eller hoppe i vandet og trække kajakken over den forhøjning som er at finde under broen.
Distance fra inderhavnen/Søsporten (tur/retur):
• Dokk1: ca. 3 km
• Magasin: ca. 4 km
• Mølleparken: ca. 5 km
• Brabrand Rostadion: ca. 20 km