Back to All Events

Korsika september 2027 - 9 pladser tilbage


  • Seakayk Corsica Korsika (map)

Sammen med Jeremy fra SeaKayak Corsica skal vi opleve nogle af de flotteste områder i det sydlige Korsika, mere specifikt den smukke kyst omkring Bonifacio med krystalklart middelhavsvand, kalkstensklipper, grotter og små sandstrande.

Vi bor på samme campingplads hele ugen og tager hver dag på nye kajakeventyr – med god tid til badning, snorkling, frokostpauser og til bare at nyde omgivelserne.

Sådan ser turen ud

Dag 1 - Ankomst

Vi mødes i Figari lufthavn lørdag aften kl. 18, hvorfra vi bliver transporteret til vores basecamp nær Bonifacio (20-30 min).

Vi bliver indkvarteret i bungalows på en hyggelig campingplads, hvor vi skal bo under hele opholdet. Vi får pakket ud, finder os til rette og lærer hinanden at kende.

Vi spiser aftensmad sammen på campingpladsen, dette måltid er selvbetalt. Prisen er omkirng 25 EUR pr. person.

Dag 2-7 - Dage i kajak

De næste seks dage skal vi udforske den sydlige del af Korsika fra vandsiden. Hver dag tager vi på en ny kajaktur i området omkring Bonifacio og det imponerende naturreservat Bouches de Bonifacio.

Vi mødes om morgenen kl. 8 til morgenmad og planlægning af dagens tur. Ruten vælges fra dag til dag ud fra vindretning, vejrforhold og gruppens erfaring. Der er hele ni forskellige ruter at vælge imellem, så vi får nye oplevelser hver dag uden at skulle ro den samme strækning flere gange.

Vi kører til dagens udgangspunkt og går på vandet omkring kl. 9.30. Dagsturene er typisk 12-18 km med cirka 3-4 timers effektiv padling fordelt over dagen, men kan justeres ud fra gruppens erfaring og lyst.

Undervejs holder vi to længere pauser, hvor der er tid til frokost, badning, snorkling og afslapning på nogle af de mange smukke strande og i de små bugter langs kysten. Vi forventer at være tilbage omkring kl. 17.

Efter en dag på vandet vender vi tilbage til vores basecamp, hvor der er mulighed for et varmt bad og lidt afslapning. Om aftenen nyder vi en traditionel korsikansk aperitif med lokale oste, charcuteri, frisk brød og vin, inden vi sammen tilbereder aftensmaden.

Dag 8 - Hjemrejse

Efter morgenmad pakker vi sammen og bliver transporteret tilbage til Figari lufthavn. Vi forventes at ankomme inden kl. 11, så der er tid til hjemrejsen.

Hvorfor tage med på denne tur?

Denne tur er ikke bare en standardrejse — den er en oplevelse skabt af passion.

Noget af det særlige ved denne tur, i modsætning til andre af mine ture, er komforten ved at have den samme base med rigtig seng hele ugen. Vi slipper for at pakke lejren sammen hver morgen og kan i stedet bruge energien på at udforske nye områder.

Udover at se Korsika fra vandet, får vi samtidig mulighed for at opleve det lokale Korsika gennem maden og de små pauser på unikke lokationer, hvor mange kun kan tilgåes fra vandet eller til fods.

Jeremy fra SeaKayak Corsica står for den lokale guiding og sikkerheden på vandet. Jeg er med som vært og co-guide for gruppen og glæder mig til at samle en flok eventyrlystne kajakroere til en uge med nye oplevelser og bekendtskaber!

Fokus på oplevelsen frem for logistik
Vi sørge for alt, fra du træder ud af lufthavnen, til du kommer tilbage til lufthavnen - så du kan fokusere på bare at nyde turen.

Vi skaber minder sammen — ikke alene
Mange drømmer om at tage på sådanne eventyr, men det kan være svært at komme afsted alene. Med denne gruppe sikrer vi, at alle er velkommen, føler sig trygge og har nogen at dele oplevelserne med.

Nye bekendtskaber & fællesskab
Dette er en tur hvor jeg lover nye bekendskaber — vi kommer til at grine, snakke og dele oplevelser.

Ingen ekstra omkostning
Prisen er den samme som hvis du selv bookede turen hos Seakayak Corsika.

Hvem kan deltage?

Du behøver ikke være erfaren havkajakroer for at deltage. Turene er også åbne for mindre erfarne roere, så længe du har en moderat grundform og lyst til at være aktiv.

Vi ror i en samlet gruppe, og Jeremy sørger for introduktion, instruktion og løbende vejledning på vandet. Der er mulighed for både enkelt- og dobbeltkajakker, og valget tilpasses erfaring og gruppens sammensætning.

Vi skal dog huske, at det er havkajak, og at vind og bølger kan gøre nogle dage mere fysisk krævende end andre.


Praktiske detaljer

Dato: 25. september til 2. august 2027

Pris: Delt dobbeltværelse: 1.200 EUR pr. person / Enkeltværelse: 1.400 EUR pr. person

  • Belating sker direkte til Seakayak Corsica. 25% af prisen betales med det sammen som et depositum (De tilbyder gratis afbestilling, hvis der er så kraftig vind at det er umuligt at ro. Ved afbestilling gives fuld refusion op til 60 dage før bookingdatoen, 50 % refusion ved afbestilling 30–60 dage før, og 0 % refusion ved mindre end 30 dages varsel). Det resterende betales efter turen med bank overførsel eller kontant.

10 deltagere - 9 pladser tilbage

Forventet lufttemperatur: 18-25 °C

Forventet vandtemperatur: 20-24 °C

Overnatning: CAMPING campo liccia


Inkluderet:

  • Transport fra og til Figari lufthavn

  • 7 overnatninger på campingplads i bungalow

  • Transport til og fra dagens kajakdestinationer

  • 6 hele dage med havkajak

  • Lokal, erfaren og kvalificeret havkajakguide

  • Kajak, pagaj, sprayskirt og vandtætte pakkeposer

  • Morgenmad, frokost, traditionel korsikansk aperitif og aftensmad fra dag 2 til dag 8 morgen

  • Billeder fra turen til fri download

Ikke inkluderet

  • Flybilletter til og fra Korsika

  • Aftensmad på ankomstdagen

  • Snacks og energibarer til dagene på vandet

  • Sengelinned og håndklæder (kan lejes på campingpladsen for 12 EUR pr. uge)

  • Slutrengøring af bungalow (40 EUR pr. værelse)

  • Kajak tøj

Er du i tvivl om pakning, eller andet, så skriv til mig på email eller instagram :)


Ofte stillede spørgsmål, flere billeder og original beskrivelse: Seakayak Corsika

Previous
Previous
August 17

Norge august 2026 - 3 pladser tilbage